20 pakketips til rejsen

 

 

20 pakketips til rejsen


Vil du hurtigt og problemfrit igennem Security, og vil du vide hvordan du udnytter pladsen i kufferten bedst muligt? Så se vores liste med 20 tips til hvordan du pakker bagagen optimalt.

 

1. Husk førstehjælpskassen
Det er altid smart at have en førstehjælpskasse med på sin pakkeliste. Bare rolig, du behøver ikke at pakke udstyr nok til en skadestue, bare en lille taske med de mest nødvendige piller og medicin, du måske kunne få brug for. Ingen har jo lyst til at ende som sengeliggende på grund af en dundrende hovedpine, malaria eller mavekneb – eller alle tre på én gang – når man er på ferie. Selv om det er nemt nok at skaffe midler mod diverse lidelser herhjemme, er det nemlig ikke sikkert, at dét land, du besøger, har, hvad du har brug for – eller at du kan købe det uden en recept. Det samme gælder allergi- og astmamedicin – tag det med om bord på flyet!

 

2. Rul dit tøj
Der er helt sikkert nogen, der vil være uenige med dette tip, men vi er overbeviste om, at intet skaber mere luft i kufferten end en sammenrulning af alt, hvad der sammenrulles kan. Tit vil du med den metode kunne slippe for irriterende rynker og folder i dit tøj. Bonus!

 

3. Navneskilte er til for din skyld
Medmindre du er en hemmelig agent på undercover-mission i udlandet, giver det ikke meget mening at skjule din virkelige identitet. De fleste kufferter kommer i dag med indbyggede navneskilte, så sørg for at udfylde dem – det kunne jo være, at du – eller flyselskabet – mistede din bagage. Prisbilligt bagagemærke fra Bon Gout

 

4. Hold kosmetikken på et minimum!
Medmindre du har planer om at rejse til en øde ø, så lad være med at slæbe alskens shampoo og solcreme med dig – chancen for, at det ikke findes dér, hvor du rejser hen, er minimal. På denne måde mindsker du også risikoen for at finde en ubelejlig eksplosion af klamme, klistrede væsker, der har tilgriset alt dit tøj, når du åbner din taske. Hvis du virkelig ikke kan leve uden dén særlige ansigtscreme, så prøv at dosere den ned i mindre beholdere, så du kun har præcis den mængde, du skal bruge til turen og ikke en dråbe mere. Så kan du smide de tomme beholdere ud inden hjemturen, og skabe lidt ekstra plads i kufferten.

 

5. Gem plads til alle dine ferie-indkøb
Uanset om det er toldfri varer eller souvenirs, er det uundgåeligt, at du vil have mere med hjem, end du rejste af sted med – så sørg for at gøre plads til det når du laver din pakkeliste!

 

6. Ikke for mange sko!
Hvor mange par sko, du skal tage med, afhænger i høj grad af, hvor længe du skal være væk og hvad du skal lave, men vi mener, at tre par er et fornuftigt antal til 1-2 ugers ferie. Faktisk er det vigtigste ikke antallet af sko, men deres anvendelighed, så husk at tage nogle alsidige af slagsen med – så undgår du en smertefuld vandretur i stilletter. Tag de sko, der vejer mest på i flyet – og prop sokkerne ned i resten – så sparer du endnu mere plads!

 

7. Husk bagagerestriktionerne
Du kan nemt få en kedelig start på ferien hvis du tænker "går den så går den", før du tager ud til lufthavnen. Sørg for, at du holder dig inden for restriktionerne, ellers vil du blive tvunget til at betale ekstra i lufthavnen. Eller, værre endnu, blive nødt til at sige farvel til den dejlige, håndstrikkede cardigan, som din kære bedstemor brugte oceaner af tid på at få færdig. Vi har alle prøvet at klemme det der ekstra par bukser ned i en i forvejen overfyldt kuffert, men der er en grund til, at restriktionerne er der, og den grund er din sikkerhed. 

 

8. Begræns dine væsker
Vi ved det jo alle sammen godt, men alligevel opstår der stadig forvirring og forsinkelser, når den obligatoriske opportunist prøver at snige en flaske vand forbi lufthavnens security-tjek. Til manges store irritation kræver bagage-restriktioner, at alle væsker- eller væskebeholdere, der transporteres i håndbagagen ikke må indeholde mere end 100 ml per styk, og at de skal passe ind i en lille og genlukkelig, gennemsigtig plastikpose (der som regel kan fås i lufthavnen). Dérfor – hvis du skal have noget med, der overskrider grænsen på de 100 ml – så prop det i din indtjekkede kuffert.

 

9. Pas på skrøbelige ting
Hvis du skal have fint porcelæn eller glasfigurer med hjem, så sørg for at vikle de skrøbelige genstande godt ind i bobleplast eller ind mellem et tykt lag tøj og placér dem midt i kufferten – det er den bedste måde at sikre, de stadig er intakte, når de ankommer.

 

10. Husk en adapter
Sørg for at få fingrene i en adapter forud for din ferie, hvis du skal bruge den – så er du fri for at få udhulet rejsebudgettet af de vanvittigt høje lufthavnspriser.

 

 

Find en ny kuffert hos Kuffertthomsen

 

11. Pak klassisk og alsidigt, ikke upraktisk og excentrisk
Du har måske en ustyrlig lyst til at putte et banan-kostume i kufferten, men er det virkelig nødvendigt? Fint tøj eller ej, dét er et spørgsmål, du bliver nødt til at stille dig selv, når du skal fordele den trange plads i rejsetasken. Pak praktisk og alsidigt og tag gerne ét elegant outfit med til en aften i byen – men lad de Lady Gaga-agtige dragter blive derhjemme.

 

12. Værdigenstande hører til i håndbagagen.
I dag er det sjældent, at flyselskaber decideret mister bagage, men hvorfor løbe risikoen? Vær på den sikre side, og læg alle dine luksuriøse ejendele – fra dit kamera til dine diamantbesatte øreringe – i din håndbagage.

 

13. Sortér dit tøj
Del dit tøj ind i grupper: læg trøjer sammen med trøjer og bukser med bukser. Så er det meget nemmere hurtigt at finde, hvad du skal bruge, og få det pakket ud på den anden side.

 

14. Hav en mini-garderobe med i håndbagagen
Ikke bogstaveligt talt selvfølgelig, men det er altid en god idé at have et rent sæt undertøj og et let stykke tøj i din håndbagage, hvis nu uheldet skulle være ude, og din bagage forsvinder.

 

15. Håndklæder?
Håndklæder fylder irriterende meget, så tænk dig om en ekstra gang, før du slæber dem med. Tjek forud for afrejsen om det sted, hvor I skal bo, forsyner jer med håndklæder og pak derefter.

 

16. Ingen manicure om bord på flyet
Tip til damerne (og de velplejede mænd): Undgå tage en neglefil, -saks, eller andet skarpt manicure-udstyr med i håndbagagen. Det er forbudt, og lufthavnspersonalet vil bede dig om at skille dig af med det.

 

17. Læg de mest nødvendige ting øverst
Hvis du mener, at en bestemt ting – for eksempel en jakke – ville være rar at kunne komme til under selve rejsen (måske allerede i lufthavnen),  så læg den øverst i kufferten.

 

18. Forsøg ikke at forudsige vejret – tjek vejrudsigten!
Vejrudsigten er din feries bedste ven eller værste fjende. Uanset om det regner, eller solen skinner, så vil meteorologer altid give dig den bedste idé om, hvad du kan forvente af vejret på din ferie. Tjek vejrudsigten, dagen inden du rejser, pak derefter og gør plads til regnslag og paraply – også selv om du håber aldrig at få brug for dem.

 

19. Strip dig gennem security-tjek
Det er nok usandsynligt, at du vil blive bedt om at strippe ned til underbukserne, men det er meget muligt, at du vil blive bedt om at tage noget tøj af ved sikkerhedstjekket, så du ikke udløser metaldetektoren. Rejser du med en bærbar computer eller tablet, så forbered dig på, at de skal findes frem fra tasken og inspiceres af sikkerhedspersonalet. Læs flere gode råd på Københavns Lufthavns hjemmeside.

 

20. Pas på passet
Dette næstsidste tip er et vigtigt ét, eftersom du – uden visse ting – ikke ville komme nogen som helst steder hen andet end direkte hjem: Tjek og dobbelttjek, at du har penge, et gyldigt pas og – for dine medrejsendes skyld – en tandbørste.

 

 

Tag ikke afsted uden…
Glemmer du disse ting, kommer du ingen vegne, så tjek, om du har husket din tegnebog, et gyldigt pas og din mobil. Hav disse ved hånden, for du får brug for dem allerede inden, du sidder på flyet.

 

 

 

Find en ny kuffert hos Kuffertthomsen